Hvilken hårkur skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige hårkure. Det kan derfor være svært at finde rundt i mulighederne. Lidt længere nede kigger vi nærmere på ingredienser og deres egenskaber, så du er helt sikker på at få valgt den rigtige hårkur. Du kan imidlertid blot læse på de forskellige produkter, hvilke specifikke egenskaber de har. For eksempel finder du hårkure til krøllet hår eller fint hår, ligesom du finder udgaver til kruset hår.
På hårkurerne her på siden er egenskaberne beskrevet neden under produktet. Det betyder, at det er let for dig at finde det rette match.
Er du stadig ikke helt sikker på, hvad du har brug for? Så kan vi trøste dig med, at stort set alle kan få glæde af en hårkur til tørt hår. Medmindre du er heldig, vil din hårpragt sætte pris på lidt ekstra love, og her er en hårkur til tørt hår et godt bud. Med det på plads er det blevet tid til at kigge på lidt forskellige ingredienser.
Bedste hårkur til tørt hår
Olier i din hårkur til tørt hår
Hvis du leder efter en hårkur til tørt hår, skal du kigge efter hårkure, der indeholder olie. Det kan eksempelvis være olivenolie, arganolie, kokosolie, inca inchi-olie og avocadoolie. Også smør, for eksempel sheasmør og kakaosmør, er guf for hår, der er trist og træt.
Kokosolie trænger dybere ind i hårstråene end andre former for olie og fedt. Derfor er netop denne olie ideel i en hårkur til tørt hår. Samtidig har kokosolie nogle særlige egenskaber, der afhjælper hovedbundsproblemer som skæl. Du kan læse mere om kokosolie til håret her.
Vil du beskytte håret mod varme og UV-stråler, er en hårkur med arganolie et godt valg. Denne olie er desuden rig på antioxidanter og E-vitamin, der giver glans og fugt til håret. Det samme gælder olivenolie, som blødgør håret. Olivenolie fungerer godt til alle hårtyper, men olien er især et godt valg, hvis du har krøller. Den giver nemlig øget elasticitet, så du får masser af bounce og undgår krus. Læs mere om olivenolie til håret her.
Avocadoolie fremmer hårvæksten, ligesom olien styrker håret og modvirker, at håret knækker. Vil du gerne have længere, fyldigere hår, er en hårkur med avocadoolie værd at gå efter. Inca inchi-olie er ligeledes et godt valg, hvis du vil styrke håret og sørge for, at det bevarer sin fugt. Olien er rig på fedtsyrer såsom omega-3, ligesom den indeholder masser af nærende E-vitamin.
Generelt er naturlige olier effektive. Hvis du leder efter en hårkur til ødelagt hår eller tørt hår, er olie ikke til at komme udenom. Som du kan læse, har de mange olier forskellige egenskaber, men fælles for dem alle er, at de giver fugt og virker blødgørende og styrkende. Så længe der er en form for olie i din hårkur, er du godt på vej til at få gladere og smukkere hår.