Giver stress hårtab?
Det er sandt, at stress er blandt de mest almindelige årsager til hårtab. Stress kan nemlig påvirke hele kroppen og medvirke til hormonelle ubalancer, som både kan påvirke dig fysisk og psykisk.
Stress medfører hårtab i nogle tilfælde, men heldigvis er det sjældent permanent. Hårtab, som er forårsaget af stress vil oftest stoppe, når man kommer i behandling, hvor håret vil begynde at gro ud igen. Hvis du vil skynde på hårvæksten kan du gå efter bestemte vitaminer eller anskaffe dig hårprodukter som bl.a. indeholder frugtsyre.
Brug af de samme produkter mindsker effekten
Det er en falsk myte, at produkter til dit hår stopper med at virke, hvis du anvender de samme produkter over flere måneder. Hvis du har fundet nogle produkter, som er som skabt for dig og dit hår, skal du ikke stoppe med at bruge dem.
Dit hår vokser langsommere om vinteren
Når temperaturen daler om vinteren hæmmer det væksten af håret. Tværtimod vil du opleve, at dit hår springer ud om sommeren, da varme øger hårvæksten. Det kolde vejr kan også medføre at dit hår bliver tørt, spaltet og filtret. Har du tørt hår nu? Eller har du en tendens til at få tørt hår når det er koldt udenfor?
Pust liv i dine lokker ved at bruge produkter, der er fugtgivende - og som indeholder frugtsyre, aloe vera og andre gunstige næringsstoffer, der både fremmer og fugter dit hår.